Velkommen til en lille perle i Danmark; Christiansfeld!
Christiansfeldguiderne står klar til at vise jer rundt i denne lille by med så megen historie. En helt igennem fantastisk by, der gemmer på mange fortællinger. Brødremenighedens by; Christiansfeld.
I 1771 underskrev kongen tilladelsen til menigheden 2 år senere blev grundstenen til det første hus lagt. Derfor kunne byen i 2023 fejre sit 250-års jubilæum.
Hos Christiansfeldguiderne drives vi af fascinationen af denne helstøbte by. Fortællingen om UNESCO-byen Christiansfeld trækker tråde til begivenheder i danmarkshistorien, kirkehistorien og den europæiske historie.
Vi giver jer engagerede og erfarne formidlere, der brænder for at give jer en rigtig god oplevelse. Vi er selvstændige og fleksible og tilrettelægger byvandringen ud fra jeres ønsker.
Christiansfeldguiderne er uafhængige guider. Vi er to, som står for det overordnede og derudover har vi flere andre „gamle‟ kolleger at trække på. Vi står inde for kvaliteten af vore byvandringer og vore guider har mange års guideerfaring i byen.
Brug os! Vi giver jer en god, guidet tur i byen, uanset om I er en forening, en familiefest, en virksomhed, en forvaltning, en personaleforening, et familietræf, en vennegruppe osv.
Uanset hvem I er, glæder vi os til at høre fra jer og være jeres guide i denne smukke by.
Skriv gerne til os på kontaktformularen nederst på siden, og I hører fra os hurtigst muligt. Læs mere her på hjemmesiden om de forskellige muligheder I har med Christiansfeldguiderne.